Warning: Declaration of WPBakeryShortCode_Mnky_Testimonial_Slider::contentAdmin($atts, $content) should be compatible with WPBakeryShortCode::contentAdmin($atts, $content = NULL) in /var/www/landogfjord.dk/public_html/wp-content/plugins/core-extend/include/vc/classes/testimonials.php on line 0
Klassisk eller Gore-Tex jæger? - Blog om livet på landet og ved fjorden

Er du moderne Gore-Tex jæger eller klassisk jæger?

Efter en god lang jagtsæson, hvor jeg både har prøvet at have det for varmt på den første fællesjagt, blevet våd under andejagten og frosset, mens jeg har siddet i et skydetårn i Letland efter vildsvin, har jeg gjort mig nogle tanker over om det nu er det rigtige jagttøj jeg har.

Jagtpåklædning er fritidstøj som skal være super funktionel, men til tider også have den rigtige blæreeffekt.

Ja det kunne faktisk være rart med en guide til, hvilket jagttøj der anbefales til de forskellige overordnede typer af jagt, eller man skal vælge for at være med på noderne. Det er jeg ikke bekendt med der findes så, hvorfor ikke prøve at få lidt styr på det. Et er at gå ned til den lokale jagtbutik og købe sig fattig, for dyrt er det, men er det nu også det rigtige tøj man kommer hjem med?

Jagttøj skal opfylde flere funktioner. Det af afhænger selvfølgelig af den type jagt du skal på. Der vil f.eks. være stor forskel på om du skal på bukkejagt en lun sommeraften, eller du skal på trykjagt efter krondyr en meget kold dag i januar. Men det er også et spørgsmål om jagttøjet udover at være funktionel også skal følge højeste mode. Eller er der mode indenfor jagttøj? Jeg tror der i hvert fald er stor forskel på i, hvilke jagtkredse man kommer. Der er stor forskel på at deltage i herregårdsjagter og til en slyngeljagt, lad os sige et stykke fra en storbyen, uden at fornærme nogen.

En påklædning jeg aldrig har kunnet acceptere er landmanden, der kommer anstigende til en fællesjagt i sin blå eller røde Kansas kedeldragt, evt. direkte fra stalden. Det er ikke ligefrem måden at udvise respekt for det at høste af naturens vildt. Ok hvis han lige har en time og skal lufte hunden, og den er hans eneste selvskab så lad gå, men ellers er det altså lidt for tarveligt.

Jeg er opvokset med oilskinsjakker. Jo mere slidt jo bedre. Grænsen for mig er, når der bliver for store huller i lommerne og patronerne falder ud. Oilskinsjakken og jagttøj i læder, moleskin, tweed og lignende tilhører den klassiske stil. Dens modsætning er de moderne tekstiler med indbyggede Gore-Tex membraner eller behandlede med nonoprodukter. Tekstiler der opfylder funktioner som lethed, varme, støjfri, camouflerende. Du kan endog finde tøj med batteriopvarmet tøj, som jeg måske skal overveje til de meget lange og kolde poster til næste år.

Jagttøjsmærker

Der er faktisk mange danske jagttøjmærker.

Af de mere kendte er Laksen fra Morehouse, der ligger ved Hasselager.

Harkila og Seeland fra Seeland International, har hovedkvarter i Greve. Især Harkila synes jeg virker til at være et meget lækkert mærke, som dækker hele paletten fra det flotte funktionelle Gore-Tex tøj til det meget klassiske. Harkila Torridon Sports Jacket, som er vist her, er en rigtig klassisk jakke og som jeg synes er vild flot. torridon-sports-jkt

Derudover er der en række udenlandske tøjmærker, der bliver forhandlet i Danmark f.eks. Pinewood fra Sverige.

Blaser som de fleste nok kender for deres fantastiske våben, laver faktisk også noget lækker tøj, der dog også matcher prisen på deres våben, hvilke heller ikke er billige.

B-Wild er forhandler af det amerikanske tøjmærke Sitka Gear. Det er jagttøj der er lavet ud fra mottoet ”Turning clothing into gear”, dvs. tøj med fokus på funktionalitet. Link til B-WILD

Tweed er in – når du skal til selskabsjagt i det finere selskab. Det er dog ikke mange jægere i min jagtomgangskreds som jeg har mødt med knæstrømper, ternet skjorte, slips eller butterfly, vest eller slipover under tweedjakken og cap, når denne stil leves helt ud. Men flot er den og burde nok dyrkes af nogle flere, for udstyr skal vi jo da ikke gå ned på! Huske også, at til den klassiske stil skal du vælge side-by-side bøssen, og gerne mærket AYA med engelsk skæfte og sidelås, hvis du skal gå all in.

Der findes nogle enkelte danske hjemmeside fokuseret på klassisk engelsk jagttøj f.eks. FIFE.dk

Link til FIFE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *