Warning: Declaration of WPBakeryShortCode_Mnky_Testimonial_Slider::contentAdmin($atts, $content) should be compatible with WPBakeryShortCode::contentAdmin($atts, $content = NULL) in /var/www/landogfjord.dk/public_html/wp-content/plugins/core-extend/include/vc/classes/testimonials.php on line 0
Styning af træer i haven - Blog om livet på landet og ved fjorden

Styning af træer i haven

Når det er koldest og ikke vejr til meget andet, bruger jeg tiden til styning af træer i haven. Jeg styner det Hollandske espalier, hvor kejserlinden skæres tilbage så den får den rigtige facon. Der er Rønneallé træerne, som stynes ca. hver 3 år, når grenene bliver for voldsomme og rækker ud på vejen. Endelig er der den japanske kirsebær, som desværre må saves tilbage for, at den ikke kommer til at skygge for meget på vores mest brugte terrasse. Kirsebærtræet styner jeg dog først efter blomstringen.

Styningen af rønnetræerne kan foregår om vinteren inden februar, men det er dog tit jeg først får det gjort i forbindelse med vinterferien i februar. Der er en risiko for, at der går råd i træerne. Et af rønnetræerne døde for nogle år siden og to andre står med store huller i stammen og bliver nok de næste, der går til.

Af biologiske hensyn bør en beskæring helst foretages fra juli til og med september måned. På det tidspunkt er træerne biologisk aktive med meget saftstigning og kan derved hurtigt reagere på et beskæringsindgreb og lukke såret bedre. Beskæring bør undgås omkring løvspring og igen ved løvfald, når bladenes energi bliver oplagret i træet. Når man beskærer efter løvfald, har træet ikke det tilstrækkelige oplagrede energi til at komme sig efter såringen.

Træer af stenfrugtfamilien, fx kirsebær anbefaler man at beskære efter blomstring for at mindske risiko for infektioner i beskæringssåret. Med de fleste træarter får man selv i perioden april til august et godt beskæringsresultat. Temperaturen bør dog ikke være lavere end 10 grader Celsius ved beskæringstidspunktet. Samtidig kan nævnes, at visse træarter har en stor saftstigning, der kan medføre en kraftig saftafgivelse efter et beskæringsindgreb.

Afhængig af træart og vejrforhold kan saftstigningen begynde allerede omkring nytår og strække sig helt hen til efter tiden for knopdannelse, hvor bladene næsten er helt udviklede. Træarter, der om foråret har stor saftstigning og derfor ikke bør blive beskåret:

Avnbøg
Birk
Kristtorn
Valnød
Falsk acasie
Vingevalnød

Forskellen på styning og stævning

Ved styning bliver samtlige årsskud skåret tilbage. Det er en dyrkningsmæssig metode, der er udviklet i Middelalderen med det formål, at skabe en stabil forsyning af ”gærdsel”, kæppe til gærder, foder til kreaturer, tagdækning og brænde. Stævning udføres på især hassel , el, ask og eg som bliver forynget ved stødskud hvert 10.-30. år.

Inden man opfandt ståltråden blev overskydende kvas fra selve hugsten brugt til markhegn.

Kilde /Høje-Taastrup kommune Parkafdelingen, Driftsbyen, juni 2010, Mads Christian Roiy Skov, Skov- og landskabsingeniør/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *