Tømning af ruser. Det er altid spændende om der er andet end krabber.
Det lidt primitive hyttefad, der er lavet af et gammelt skab.
Det blev ikke til mange ål!

Ålefiskeri i Limfjorden er ikke, hvad det har været

Jeg elsker at spise stegt ål og ikke mindst røget ål. Bare en enkelt gang om året er nok for mig, for det er en meget fed spise og det kan være meget hårdt dagen derpå, når den luksus panerede ål ledsages af rigelige mængder snaps. Røget ål med røræg til en julefrokost eller som natmad nytårsaften, har også tidligere været en tradition i familien. Men efter, at røget ål ikke længere kan købes i de almindelig butikker, er det flere år siden vi har fået røget ål til jul.

Sidste år tænkte jeg, at nu skulle jeg fange de ål som passer til den årlige ålemiddag og, hvis der blev fanget et par store ål til rygning ville det være en fantastisk bonus. Jeg havde hørt, at flere andre havde haft et udmærket ålefiskeri her i Limfjorden sammenlignet med andre år, så jeg havde store forventninger. Efter alle kunstens regler blev ruserne sat med behørige mærker og odderriste. Så da ruserne skulle tømmes første gang, var det med stor ærgrelse og frustration, at 10 af de 12 ender var bidt op af sæler. Det kan tages som et positivt tegn for, at der har været noget at komme efter for sælerne. Men det betød også, at jeg ikke fik fisket mere den sæson, for det var et uoverskueligt arbejde at skulle lappe alle de store huller i ruserne.

I år fik jeg lappet ruserne og var klar til ålesæsonen 1. august. Jeg satte dog først ruserne hen i august, hvor der var gået ca. 11 dage efter fuldmåne. Efter sigende skulle det være det helt rigtige tidspunkt for ålefiskeriet. Nu et stykke inde i september har jeg da også fået brugt hyttefadet, jeg lavede sidste år af et gammelt skab. Jeg har nemlig fanget i gennemsnit 2 ål hver gang, jeg hver 2-3 dag har rygtet ruserne. Så da jeg første gang tømte hyttefadet og bunden delvist gik af, var det meget surt at miste halvdelen af ålene. Jeg har nu taget ruserne op og sluttede da heldigvis med netop 2 stor ål, der er perfekte til rygning. Men nu er tålmodigheden sluppet op. Jeg gider ikke mere, og synes arbejdet er for stort i forhold til resultatet. – Måske jeg kan finde på at sætte dem sidst på sæsonen, hvor det hedder sig, at blankålene trække, men jeg tvivler på, at jeg får det gjort.

Rygterne siger ellers at meget tæt på, hvor jeg har haft ruserne stående, at der i gamle dage kunne være så mange ål, at ruserne var for tunge at løfte op i båden, så de trak dem op til land i stedet for. Vildt. I dag kan ruserne være så fyldte med strandkrabber, at de kan være svære at løfte!

Men der er ikke noget at sige til, at det er blevet svære at fange ål. Omkring 1930 landede det danske ålefiskeriet helt op imod 5.000 tons ål i danske havne. Ved årtusindskiftet var dette tal helt nede på omkring 500 tons ål. Endvidere er antallet af glasål, der når de europæiske kyster og flodmundinger i dag kun 2% af, hvad det var i 1980. / http://virtuelgalathea3.dk/artikel/udvikling-i-lebestanden /