Warning: Declaration of WPBakeryShortCode_Mnky_Testimonial_Slider::contentAdmin($atts, $content) should be compatible with WPBakeryShortCode::contentAdmin($atts, $content = NULL) in /var/www/landogfjord.dk/public_html/wp-content/plugins/core-extend/include/vc/classes/testimonials.php on line 0
Pornoficering af naturen - Blog om livet på landet og ved fjorden

Er det virkelig nødvendigt at vide, hvordan alt ser ud under overfladen! Skal vi nødvendigvis vide, hvordan fisken hugger under vandet og skal vi allerede inden jagtsæsonen tage stilling til, hvilken buk der skal skydes? Vildtkameraer bliver brugt som aldrig før og naturen bliver vendt på vrangen. Jeg synes det tangerer pornoficering af naturen.

På facebook har jeg læst om en jæger, der beder om hjælp til, hvilken buk, som han har fotograferet med sit vildtkamera, han skal skyde. Skal han vælge den ene frem for den anden? Nogle vil måske argumentere for, at det er revirpleje at kende sine dyr og på forhånd tage stilling til, hvilke dyr der er modne til afskydning eller dyr, der er svagelige og bør skydes væk.

Det næste  der måske bliver muligt er sportsfiskerne, der kan fjernestyre, hvilken fisk han lader hugge på sin krog.

Jeg synes der er ved at være en tendens til, at der stræbes efter personlige rekorder og trofæjagt og mindre på tilfældighederne og chancen for overraskelse.

Men hvem er ikke nysgerrig efter at vide, hvilke dyr der har spist af roerne på foderpladsen eller være den, som har fanget ulven i kameraet. I mange sammenhænge kan den viden vi får ved brug af diverse overvågningskameraer heldigvis også være nyttig og dokumenterende. Det skal bare ikke tage overhånd så naturoplevelserne bliver forudsigelige og dermed også kedelige efter min mening.

Flere havørreder på tæt hold! Se filmen

Gevinst på vildtkameraet - se filmen

Det er ikke udstyr inden for fotografering af naturen der mangler.

Vildtkamera

Kamera til undervandsfoto - Water wolf

Go Pro kameraet, der især bruges til videooptagelser.

Jeg er måske lidt gammeldags og blufærdig på naturens vegne, men jeg synes det jo netop er det uforudsigelige ved, hvad der kommer op fra havets dyb under fiskeriet eller, hvilket dyr der dukker op under jagten, der gør det vildt spændende og fascinerende at færdes i naturen som f.eks. jæger og lystfisker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *