Warning: Declaration of WPBakeryShortCode_Mnky_Testimonial_Slider::contentAdmin($atts, $content) should be compatible with WPBakeryShortCode::contentAdmin($atts, $content = NULL) in /var/www/landogfjord.dk/public_html/wp-content/plugins/core-extend/include/vc/classes/testimonials.php on line 0
Jagtrejseminder fra Letland - Første, anden og tredje elg på samme tur! - Blog om livet på landet og ved fjorden

Bussen fra Riga

Bus fra Riga

Hotellet

Hotellet

Super flot udsigt fra, hvor vi boede

Min første, anden og tredje elg på samme tur til Letland

Hvor heldig kan man have lov til at være? Jeg havde virkelig begynderheldet med mig, da jeg var på min første udlandsjagtrejse. Det var en jagtrejse til Letland som min bror havde arrangeret gennem Nikarejser. Vi var et selskab på 16 mand, der i efteråret 2015 tog med fly fra Billund til Riga på en tredags jagt.

De fleste af deltagerne var garvede jægere med masser af erfaring fra tidligere jagtrejser. Flere af deltagerne havde været på samme jagttur med Nikarejser før og skudt både vildsvin, elg mv.

Jeg lyttede derfor til mange gode historier på turen og jeg spurgte meget til råds om både det ene og andet. Hvordan er det at skyde til løbende vildt. Hvilken farve lys kan man bruge, når det er mørk? Det hele virkede meget anderledes end den jagt jeg hidtil havde oplevet i Danmark. Og jeg så meget frem til at skulle prøve at sidde i et skydetårn efter bl.a. vildtsvin og måske være heldig at skyde en elg på en af drivjagterne.

Efter en tre timers kørsel vest fra Riga med utallige stop undervejs, fordi de drikketørstige skulle træde af på naturens vegne, kom vi endelig frem til hotellet, hvor vi skulle bo. Et meget flot hotel, der lå lige ned til en stor flot skovsø.

Såten hvor den først elg blev skudt

Håndtering foregik professionelt

Samme aften blev vi kørt ud i skoven, og placeret i hvert vores skydetårn. Vi skulle sidde der fra skumringen omkring kl. 20.00 til mellem kl. 23 og 24, når det lige passede på ruten, at man blev samlet op. Jeg så ingen vildsvin den aften, men det var meget spændende at sidde alene ud i den meget store og mørke skov, hvor der var hylelyde fra mårhund og andre lyde man ikke kunne se, hvor kom fra. Der var lidt forvirring om, hvad vi måtte skyde, så det var først da jeg kom tilbage fra turen, at jeg fik at vide, at jeg godt kunne have skudt til de 7 rådyr, der stod på marken foran skydetårnet.

Næste dag begyndte meget tidligt, og vi blev alle kørt ud til første drev efter elg, vildsvin, krondyr mv. Drivjagten blev indledt med lodtrækning, og der var rift om nr. 10, der især havde bragt held året inden, hvor min bror bl.a. skød to elgkalve og en ko fra samme plads. I såten, lige før frokost, står jeg tæt på den naturlejer, hvor vi skulle holde vores frokost og tanken er mest på mad, da jeg pludselig høre en pudslen fra bevoksning til venstre fra mig.

Der går ikke langt tid før der traver en pindtyr ud på ca. 40 meters afstand. Jeg havde jo været på skydebane og fået øvet mig i at skyde til bevægelige mål med riffel, men dette var første gang jeg skulle afprøve det i virkeligheden. Det var godt jeg havde skruet langt ned på forstørrelsen på kikkerten for ellers ville det være svært at finde, hvor jeg skulle sigte på det stor mørke dyr. Jeg afgav skuddet og elgen gik lige ned på stedet. Lidt efter prøvede den at rejse sig op, så jeg gav et ekstra skud for en sikkerheds skyld. Derefter lå den på ryggen og strakte sine vildt lange ben lodret op i luften, der så noget tragikomisk ud. Jeg var meget imponeret over det store dyr, også selvom geviret ikke var noget at prale af. Det var også en rigtigt dejlig fornemmelse allerede at have haft succes. For mit vedkommende var det heller ikke en billig tur så, det var også lidt beroligende, hvis jeg nu ikke fik skudt andet på turen. Men sådan gik det jo heldigvis ikke.

Første vildsvin

Vildtparaden dag to

Der var ca 1000 jagtstier og tårne i jagtområdet

Ulvesåt og første mårhund og vildsvin

Jeg fik ikke skudt mere på drivjagten den dag, men så både rådyr og kronhind. Samme aften efter et dejligt måltid og en god pause, havde vi mulighed for at komme på jagt fra tårn igen. Det var svært at sige nej til, for det var jo vildt spændende. Der skete dog ikke meget på posten, udover at to mårhunde, lavede underholdning på vejen foran skydetårnet. Det var jo med at være helt stille, hvis der skulle være en chance for at få vildtsvinene frem til fodrepladserne, men jeg bestemt mig for, hvis der ikke skete noget inden kl. 22.00 kunne jeg ligeså godt prøve at skyde en mårhund, der er ligeså forhadte i Letland som Danmark. Den mårhund jeg så endelig fik skudt, havde desuden skab og var derfor ikke et kønt syn.

Der var en fra selskabet, der denne aften havde held til at skyde en meget stor keiler.

Søndag skulle vi endnu gang stå tidligt op. Vi havde aftalt en såt tæt på den Russiske grænse, hvor der var gode chancer for ulv. De var dog ikke hjemme, men i stedet blev der her også skudt en rigtig stor keile.

I næste såt kunne jeg pludselig lugte gris, og rigtig nok kom der løbende en flok grise i ca. 20 kg størrelsen. Inden de var synlige i bevoksningen foran mig, var de helt inde på 10 -15 meter. Jeg fik ikke ram på den første, men fik den næste. Endnu en vildtart kom på listen. Med den oplevelse kunne jeg sagtens se, hvor sjovt det kunne være at prøve grisejagt igen.

Søndag aften blev sidste chance for at prøve lykken fra skydetårn. Jeg blev placeret i et tårn, der stod nærmest midt i en stor lysning midt i skoven. Det var ligesom de andre lukkede tårne, hvilket var dejligt, for der var frostgrader om natten. Fra tårnet var der en rigtig god udsigt over området. Sidst på aften, hvor der ikke var dukket vildsvin op, måtte der ske noget andet. Jeg havde holdt øje med et enkelt rådyr, der gik langs skovkanten. Den blev fundet i kikkerten, og heldigvis reagerer rådyr ikke på lygtens hvide lys. Jeg skød den på ca. 130 meters afstand, hvor den blev liggende på stedet. Ved fodrepladsen var der en stor grævling, som jeg også skød. Det var lidt nostalgisk da en grævling også var det første stykke vildt jeg skød for 32 år siden. Det virker meget voldsomt, når man skyder mens det er mørkt, frostklart og vindstille, og det gør det ikke bedre, når man sidder i et lukket tårn. Jeg og en anden blev hentet i jagtarrangørens egen bil. Han var derfor lidt utilfreds med at rådyret, der var en lille 6 ender var ramt så projektilet, havde ændret retning og havde smadret maven fuldstændig. Jeg skulle heldigvis ikke selv brække dyret. Det lugtede fælt i bilen! Mens jeg var Letland brugte jeg Norma Oryx 308 Win, 11,7 grams.

Den store elgtyr og ko i anden sidste såt

Mandag i anden sidste såt trak jeg nummer 10. Det var derfor spændende om dette lykkenummer endnu engang holdt stik. Jeg stod i kanten af en vej og kikkede ind i en lidt åben bevoksning. Jeg kunne høre driverne i det fjerne, og viste i hvilken retning de var. Da der derfor lige pludselig kom løbende en elg, som jeg i farten kunne se var en elgtyr på ca. 100 meters afstand, gjorde jeg mig klar og fulgte den mellem træerne. Da der var et hul i bevoksningen skød jeg og elgen stoppede op og gyngede lidt frem og tilbage. Den gik nogle meter frem og stod så stille, og jeg afgav for en sikkerhedsskyld et skud mere. Umiddelbart herefter løber der en elgko over vejen, som jeg også sender et kugle efter. Pyha det var da lidt vildt tænkte jeg, og var helt oppe at køre. Min bror havde naboposten, så jeg sendte en sms til ham, om han ikke havde set noget og fortalte om, hvad jeg lige havde skudt efter. Jeg stod og ventede utålmodig til driverne kom forbi. Driverne kom frem til elgtyren og der blev råbt “great bull”.

Da drevet endelig blev blæst af, kunne jeg gå hen til tyren og se, hvor stor den var. Det var som billederne viser en super flot ulige 12 ender. Min bror dukkede op og lykønskede mig, og havde travlt med at sige, at nu blev de andre da vildt misundelige. Jeg fik spurgt om, hvordan det var gået med den elgko, som jeg havde skudt til. Og kort tid efter fik jeg at vide, at den lå ca. 70 meter inde i skoven på den anden side af vejen. Så denne jagt kunne simpelthen ikke slutte bedre, bortset fra at jagtturen lige blev fordoblet i pris pga. trofæafgift og, at den skulle hovedmonteres. Jeg var meget rørt ved oplevelsen og kunne genkende følelsen af, at jagt næsten kan være bedre end sex.

Selvom “Elvis” fylder meget har, han fået en æresplads i stuen. Det krævede dog lidt overtalelse .

Det samlede jagtresultat blev for mit vedkomne 7 stykker vildt og dermed en kæmpe succes. Samlet skød jagtselskabet 9 elge, hvoraf 5 var tyre, 1 krondyr, 10 vildsvin, hvoraf 5 var keiler, 11 rådyr, hvoraf 7 var bukke, 9 mårhunde og 3 grævlinger og dermed 43 stykker vildt i alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *