I sommerferien skal vi ud og vandre tre dage på Gendarmstien, der er den første certificeret sti i Danmark. Men hvad er det lige vi kan forvente os af en Europæisk certificeret kvalitetsvandresti?

For at kunne kvalificere sig som Leading Quality Trails – Best of Europe – skal vandrestien bl.a. være på minimum 50 km og inddelt i en række dagsruter. Gendarmstien er opdel i fire dagsetaper og er på 73 km.

Derudover er vandreruten tjekket for hver 4 km strækning for en række kriterier og skal leve op til en række kernekriterier:

  • Vejtype, f.eks. at mindst 1000 meter er natursti og mindst 35% af hele strækningen er natursti. Endvidere at der højst er 50 meter ad befærdet og asfalteret vej på en fire km strækning.
  • Hele ruten er afmærket brugervenligt, komplet og fejlfrit og mindst to afstandsangivelser for hver 4 km.
  • Der skal være mindst to landskabsændringer for hver otte km.
  • Der gives desuden point for naturlig stille på en strækning på minimum 1000 meter, dvs. strækning uden maskin- eller trafikstøj. Det forventer jeg dog ikke at opleve på Gendarmstien, men der gives også point for attraktiv naturlandskab som skov, varieret eng, mose, fjord mv. samt lokale og nationale seværdigheder som strækningen forventelig er rig på.

For dagsetaperne kan vi forvente informationsportal ved start og slut, mindst to forbindelser pr dag eller markeret rute til et sted, hvor det er muligt at finde transport. Der skal desuden være mulighed for at booke bagagetransport. Sønderborg turisbureau oplyser at bagagetransport er muligt at arrangere, hvis vandreturen bookes som en pakkerejse, men at individuel baggetransport ikke er på plads endnu. Vi vil vandre med minimal oppakning så vi klare os uden.

Vi kan altså have store forventninger til kvaliteten af sommerferiens vandretur på Gendarmstien. Hvis det bliver en succes er der foreløbig 11 andre tilsvarende certificerede stier rundt i Europa. Du kan læse mere om de certificerede vandreruter samt europæiske langdistance vandreruter på The European Ramblers Association. I Danmark bliver der i øjeblikket arbejdet på en ny EU certificeret sti i Mols Bjerge og andre kvalitetsvandrestier ved Skjern Enge, Kolding, Møn og flere andre er på idéfasen.

Det er helt sikkert godt for et lokalområde, at der bliver lavet kvalitets vandrestier. På Nationalparkmolsbjerge.dk kan man f.eks. læse, at der er 40 mio. vandrer i Tyskland og at halvdelen gerne tager til udlandet for at vandre. Desuden er det en turistgruppe, der også giver omsætningen uden for den almindelig turist sæson.

Dansk Vandrelaug har lavet en national certificering af stier mellem 4-20 km, der læner sig op af den Europæiske. Her opereres også med tilsvarende kriterier til forskellige typer af stier: Vandre, kultur, natur, familie, gastronomisk og komfort. Der er f.eks. lavet en fin Gastronomisk sti ved Hald sø, der går forbi Niels Bugges Kro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *